Diademet blev stjålet, og så blev der taget en mærkværdig beslutning: Dronning Sonja bærer beviset
Kongelige diademer fortæller om stolte traditioner og smukke kærlighedshistorier. Og så er der især ét, der bærer på en mærkværdig fortælling.
Dét bar dronning Sonja torsdag aften.
Til en stor gallamiddag på det kongelige slot havde den norske dronning valgt et udsøgt diadem med dråbeformede perle og diamanter.
Diademet har tilnavnet dronning Mauds perlediadem, men det har aldrig været i nærheden af den afdøde dronning. Det er en kopi.
Dronning Maud var kong Haralds farmor og gift med kong Haakon.
Før de blev Norges kongepar i 1905, var hun prinsesse af Wales og han prins Carl af Danmark. De blev gift nogle år forinden i 1896, og det var her Maud fik det oprindelige diadem i bryllupsgave af sine forældre, den kommende kong Edward VII og dronning Alexandra.
Perlediademet gik i arv, og det givet til dronning Sonja, da hun giftede sig med kong Harald.
I 1995 sendte Sonja det til reparation hos Garrard i London, men her brød tre bevæbnede mænd ind og stjal det kostbare diadem.
Som kompensation for det uvurderlige arvestykke tog Garrard den mærkværdige beslutning at kreere en tro kopi, som dronning Sonja bærer i dag.
Også kopien har tilnavnet Dronning Mauds perlediadem.