3. okt. 2011
Af af Marianne Singer

Dronning Sonja er en hård svigermor

Ari Behn bliver nogle gange kaldt op på slottet, når han ikke opfører sig ordentligt. Men han kan også sagtens hygge sig med sin svigermor, dronning Sonja, og har f.eks. lige været på jagt med hende.
Ari Behn bliver nogle gange kaldt op på slottet, når han ikke opfører sig ordentligt. Men han kan også sagtens hygge sig med sin svigermor, dronning Sonja, og har f.eks. lige været på jagt med hende.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Ari Behn har flere gange måttet stå til regnskab for sin opførsel på slottet.

Han er kendt for sine mange skandaleoverskrifter på grund af sin åbenmundethed. Men den opførsel finder svigermor dronning Sonja sig ikke i, fortæller Ari Behn, der er gift med prinsesse Märtha Louise, i et nyt interview.

- Jeg har haft det rigtig godt med mine svigerforældre, lige fra første gang vi mødtes, heldigvis, men selvfølgelig siger de fra. Og svigermor - hun er hård. Hun kalder mig op til sig, når hun føler, at jeg er gået lidt over grænsen, afslørede Ari Behn forleden i det norske TV 2-program "Senkveld".

Senest har han arrangeret sin hustrus store 40-årsfest på det kongelige slot i Oslo med tilladelse fra det norske kongepar. Og det forløb, som det skulle.

- … Det gik rigtig fint. Nej, jeg blev kaldt ind tidligt på sommeren engang. Men grunden til det, fortæller jeg ikke! Der går grænsen. Denne gang fik jeg klar besked, men sådan skal det være. Man skal kunne snakke sammen, og jeg er utrolig glad for Sonja, understregede forfatteren, der lige nu er aktuel med den anmelderroste bog "Talent for lykke".

Læs mere om: