13. okt. 2015
Af Lene Skriver Bak

Dronning Sonja gav pris til dansk kunstner

Dronning Sonja og Adam Saks inden prisoverrækkelsen
Dronning Sonja og Adam Saks inden prisoverrækkelsen.
Sven Gj. Gjeruldsen, Det kongelige hoff
Dronning Sonja uddelte for første gang Kjell Nupen-mindelegatet og modtageren er den danske kunstner Adam Saks.

Dronning Sonja har med sin fond, Queen Sonja Art Foundation, stiftet et nyt mindelegat for den norske kunstner Kjell Nupen, der døde i marts 2014.

Den første modtager af legatet, som dronning Sonja selv har været med til at udpege, er den danske kunstner Adam Saks, som torsdag blev hyldet ved en prisoverrækkelse, der fandt sted i London.

- Hvilken bedre måde at ære min ven og mentor end at give Kjell Nupens Mindelegat til en kunstner, han roste og værdsatte, spurgte dronning Sonja i sin indledende tale til prisoverrækkelsen.

VIDEO: Kom indenfor hos kong Harald og dronning Sonja

Dronning Sonja kender Adam Saks på grund af Kjell Nupen

Inden sin død nåede Kjell Nupen nemlig både at gøre dronningen opmærksom på Adam Saks og hans arbejde - og at indstille Adam Saks til Queen Sonja Print Award.

Legatet, der gives til en nordisk kunstner, der har udmærket sig inden for grafisk kunst, er på 50.000 norske kroner og skal fremover uddeles hvert andet år.

Læs mere om: