2. sep. 2025
Af Maria Hoang

Dybt bedrøvet: Kong Harald sender kondolence

Kong Harald. 
Kong Harald.
Foto: Ole Berg-Rusten/AFP/Ritzau Scanpix
Norges konge har tirsdag sendt en kondolence til befolkningen i Afghanistan.

Over 800 har mistet livet, efter et kraftigt jordskælv ramte Afghanistan den 1. september.

Jordskælvet har ramt landets mest vestlige provinser i bjergene, og det har gjort redningsarbejdet vanskeligt, da vejene er ufremkommelige.

I forbindelse med naturkatastrofen har Norges kong Harald sendt en kondolence til Afghanistans befolkning, fremgår det af kongehusets hjemmeside.

– Til Afghanistans folk, Jeg var dybt bedrøvet over nyheden om det ødelæggende jordskælv, der ramte Afghanistan, som har kostet så mange menneskeliv og forårsaget omfattende ødelæggelser, lyder det.

– På vegne af mig selv og det norske folk vil jeg gerne udtrykke min oprigtige medfølelse og dybeste sympati med de efterladte familier og andre, der er berørt af denne tragiske begivenhed, afslutter kongen, der underskriver kondolencen med "Harald R.".

Mere om: