Annonce

Efter Epstein-drama: Bekræfter brev fra det norske kongehus

Kronprinsesse Mette-Marits relation til Jeffrey Epstein har fået flere af hendes protektioner til at overveje, om de fortsat ønsker et samarbejde med hende.
Kronprinsesse Mette-Marits relation til Jeffrey Epstein har fået flere af hendes protektioner til at overveje, om de fortsat ønsker et samarbejde med hende.
Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Norsk Biblioteksforening, som kronprinsesse Mette-Marit er protektor for, bekræfter nu over for norsk Se og Hør, at man har modtaget brev fra kongehuset som følge af, det nu er kommet frem, at kronprinsesse Mette-Marit havde en hel del kontakt med Jeffrey Epstein.

For halvanden uge siden kom det frem, at kronprinsesse Mette-Marits relation til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein var tættere end først antaget, og det har sendt det norske kongehus ud i en dyb krise.

Kritikken af kronprinsessen og hendes dømmekræft har været enorm, og historierne om hendes venskab med den afdøde forbryder har fået flere af Mette-Marits protektioner til at overveje, om de ønsker at arbejde sammen med hende fremadrettet.

Sex og Samfund har allerede afbrudt samarbejdet med kronprinsen, og mandag meddelte Rådet for Psykisk Helbred i Norge, at man sætter samarbejdet på pause.

Også Norsk Biblioteksforening, som kronprinsesse Mette-Marit har været protektor for siden 2023, har drøftet situationen.

Det skriver norsk Se og Hør, der har været i kontakt med foreningen, der mandag har haft bestyrelsesmøde, hvor sagen er blevet behandlet. Konklusionen er blevet, at man ikke ønsker at afbryde samarbejdet med kronprinsessen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Formand Helene Voldner bekræfter over for norsk Se og Hør, at foreningen oven på Epstein-skandalen har modtaget et brev fra kongehuset.

Annonce

- Vi sætter pris på informationen fra kongehuset, og at det er i direkte kontakt og dialog med organisationerne, hun er protektor for. Vi vil afvente eventuel nærmere information, som måtte komme, udtaler formanden til ugebladet.

Fakta

Kronprinsesse Mette-Marit og Jeffrey Epstein

Fredag den 30. januar 2026 offentliggjorde det amerikanske justitsministerium over tre millioner nye dokumenter i sagen om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Blandt dokumenterne er der en lang række beskeder mellem kronprinsesse Mette-Marit og Jeffrey Epstein, der viser, at de to havde en tættere forbindelse, end hvad der tidligere har været fremme.

I 2019 bekræftede det norske kongehus, at kronprinsessen havde haft kontakt med og mødtes flere gange med Epstein fra 2011 til 2013, men de nye dokumenter viser, at kontakten varede helt frem til 2014, hvilket det norske kongehus søndag den 2. februar 2026 bekræftede.

Samtidig er der flere konkrete beskeder, som for alvor har fået kritikken til at hagle ned over kronprinsessen.

Især en besked fra 2011, hvor Mette-Marit skriver, at hun havde googlet Epstein, og at det ikke så godt ud - efterfulgt af en smiley. Tre år forinden - i 2008 - var Jeffrey Epstein blevet idømt 13 måneders fængsel i en sag, hvor han erkendte sig skyldig i rufferi med mindreårige i Florida.

Kronprinsesse Mette-Marit har både i 2019 og efter de nye dokumenters offentliggørelse beklaget kontakten med Epstein og erkendt, at hun har udvist dårlig dømmekraft. Samtidig har hun udtalt, at hun må tage ansvar for, at hun ikke tjekkede hans baggrund noget bedre, og at hun ikke hurtigt nok forstod, hvilket menneske han var.

Mandag den 2. februar 2026 valgte norsk Sex og Samfund at tage konsekvensen og droppe Mette-Marit som deres protektor.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.