9. okt. 2020
Af Malan Joensen

Efter kongens operation: Her er planen for de næste dage

Kong Harald og dronning Sonja.
Kong Harald og dronning Sonja.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Den norske konge fik udskiftet en hjerteklap fredag morgen.

Fredag morgen fik kong Harald udskiftet en hjerteklap ved en planlagt operation, og fredag eftermiddag var der pressemøde med kongens livlæge Bjørn Bendz.

Det kunne blandt andet følges på VG, og her fortalte lægen om planen for de kommende dage:

- Kongen er indlagt over weekenden og derefter tager vi det dag for dag, sagde Bjørn Bendz blandt andet og tilføjede, at det er mest fornuftigt at kongen bliver på hospitalet de næste par dage.

Bjørn Bendz understregede endvidere, at det er vigtigt, kong Harald kommer ud af sengen lørdag og går lidt rundt.

Kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon skulle i øvrigt have været på en fælles officiel opgave til Trondheim på søndag, men kongehuset meddelte torsdag, at planen er ændret, således at det kun er kronprinsen der tager afsted.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb41-forsider.jpg

Læs mere om: