18. jun. 2012
Af af Louise Møller

Efter luksus-kritik - kronprinsesse Mette-Marit genbruger nu i stor stil

Kronprinsesse Mette-Marit genbruger oftere og oftere sit tøj. Noget kronprinsesse Mary gør i stor stil
Kronprinsesse Mette-Marit genbruger oftere og oftere sit tøj. Noget kronprinsesse Mary gør i stor stil
Foto: AOP
Norske kronprinsesse Mette-Marit er begyndt at genbruge efter kritik af sin dyre stil

Efter at have vakt opsigt i den ene dyre italienske kreation efter den anden er Mette-Marit nu begyndt at vise sig oftere i det samme tøj.

Især efter billedet af kronprinsessen i en Valentino-kjole til en værdi af 100.000 kr. har forargelsen i Norge været stor. Nogle kritiserer hende for at vælge italiensk fremfor norsk design, andre for at det ofte er haute couture og ikke "stangtøj", som blandt andre engelske hertuginde Kate vælger.

- Mette-Marit har næsten udelukkende valgt dyrt designertøj, mens hertuginde Kate ikke så ofte ses i dyrt tøj. Kate går for det meste i stangtøj som Zara, Reiss og LK Bennett. Mette-Marit bør udvise større kreativitet og ikke at altid vælge dyrt designertøj, men vise mere fantasi i valg af mærker. At mikse dyrt og billigt er et tegn på kreativitet, siger den norske trendspecialist og designer, Lisy de Rohan Birkeland til minmote.no. og mener, at svigermor, dronning Sonja, er et oplagt forbillede for genbrug, da hun har fået syet en del af sine kjoler om.

Ifølge kommunikationschef ved det norske hof, Marianne Hagen, er der masser af bevis på Mette-Marits genbrug.

- Kvinderne i kongefamilien har hundredvis af officielle repræsentations-opgaver, og de fleste af dem bliver grundigt fotograferet. Genbrug af tøj, sko og tasker er en selvfølge og en nødvendighed. En foto-gennemgang af de seneste år vil bevise, at genbrug er hovedreglen, siger hun til VG og fortsætter.

- Kronprinsessen engagerer sig meget i dette emne og vil gerne bidrage til at sætte fokus på genbrug, re-design og en mere miljøvenlig tekstilindustri, siger Marianne Hagen og minder om, at der er ganske få gallamiddage i løbet af et år og derfor længere mellem, man ser kjolerne igen.

Læs mere om: