27. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Efter pinlig sag må der snart ske noget i Norge: Prinsesse Ingrid Alexandra skal have mulighed for at træde til

Prinsesse Ingrid Alexandra
Prinsesse Ingrid Alexandra
Foto: Martin Høien
Det er nødvendigt med en grundlovsændring, hvis prinsesse Ingrid Alexandra skal kunne træde til som statsoverhoved af Norge allerede i dag.

Den norske kongehusekspert Trond Norén Isaksen har sat gang i en vigtig debat med et indlæg i avisen Aftenposten.

Han kommer med en opfordring til en grundlovsændring på baggrund af en uheldig situation i Norge for ganske nylig.

Der var ministerrokade i den norske regering, og i Norge holder regeringen hver fredag statsrådsmøde med den norske konge eller tronarving.

Det var til det møde, at den norske konge officielt ville skulle udnævne en ny regering.

Der opstod dog en yderst uheldig, måske endda pinlig, og meget problematisk situation, da der ikke var nogen fra det norske kongehus, som kunne sætte underskriften.

Kong Harald var sygemeldt, og kronprins Haakon var på vej hjem fra USA.

Dette betød helt formelt, at der ikke kunne rokeres rundt blandt ministrene, før kronprinsen var tilbage på norsk grund.

Regeringen holdt derfor for første gang i hele 17 år et statsrådsmøde uden kongen eller kronprinsen klokken 11.00.

Efterfølgende var der et ekstraordinært møde klokken 15.00, efter kronprins Haakon var landet i Norge, og først på det tidspunkt kunne man få styr på en ny norsk regering.

Prinsesse Ingrid Alexandra skal have mulighed for at træde til

Situationen opstod fredag i sidste uge, og den norske kongehusekspert Trond Norén Isaksen har reageret på sagen.

– Alt det her kunne have været undgået, hvis prinsesse Ingrid Alexandra kunne fungere som regent, men der står i grundloven, at det kun er den nærmeste tronarving, der kan træde til, hvis kongen er syg eller udenlands, lyder det fra Trond Norén Isaksen, der kommer med et forslag.

– Problemet kan løses let ved at ændre grundlovens §41, så tronfølgerens førstefødte også kan fungere som statsoverhoved, så længe den pågældende er myndig, lyder det fra kongehuseksperten, der mener, at en sådan ændring vil gøre monarkiet mere effektivt, mindske presset på den travle kronprins og samtidig give prinsesse Ingrid Alexandra god erfaring til, når hun en dag skal være dronning.

Læs mere om: