Torsdag, 11. november 2021 - af Lene Skriver Bak

Efter sygdom: Kronprins Haakon genforenet med Mette-Marit

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Mega
Kronprins Haakon missede store dele af statsbesøget fra Holland på grund af sygdom.

Kronprins Haakon måtte melde afbud til det omfattende program på førstedagen af kong Willem-Alexander og dronning Maximas statsbesøg i Norge.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 48-årige norske kronprins var blevet ramt af forkølelsessymptomer, som tvang ham til afbuddet, meddelte det norske hof.

Hoffet meddelte ved samme lejlighed, at kronprins Haakon var blevet coronatestet og havde fået et negativt svar.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprinsens søster, prinsesse Märtha Louise, deltog i dagens arrangementer med kong Harald og dronning Sonja.

Heller ikke på andendagen var kronprins Haakon at finde til dagens programpunkter, hvor kronprinsessen igen holdt skansen sammen med kongeparret. 

Men på tredje- og sidstedagen fik kronprinsesse Mette-Marit atter selskab af sin mand.

Kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, dronning Maxima og kong Willem-Alexander.
Foto: Mega

Kronprins Haakon var sammen med sin hustru og det hollandske kongepar på visit i Trondheim.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden