
Ekspert kalder det ”en fantastisk nyhed”: Kun én ting kan spolere det for prins Sverre Magnus

Der er stille hjemme hos Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit på Skaugum, efter deres børn er flyttet hjemmefra.
Sammen har det tronfølgeren prinsesse Ingrid Alexandra, 21, og prins Sverre Magnus på 19 år.
Som tronfølger har Ingrid Alexandra allerede været på sin første soloopgave i kongehusets tjeneste, men lillebror Sverre Magnus har stadig den fornøjelse til gode.

Men hvis alt går efter planen, er det netop en historisk dag, der er i vente for prins Sverre Magnus den 27. maj.
I kongehusets kalender ses det nemlig, at den 19-årige prins rejser til Italien, nærmere bestemt Torino, for at deltage i en reception for den norske trup og deres støttepersonale som deltog i Special Olympics World Games 2025, der fandt sted i marts.
Caroline Vagle, som er kongehusekspert hos norsk SE og HØR, glæder sig over nyheden om Sverre Magnus.
Medmindre han pludselig får kongeligt selskab på rejsen, vil det nemlig være Sverre Magnus' første kongelige opgave alene.
- Det er intet mindre end fantastiske nyheder! Hvis der ikke kommer flere familiemedlemmer til i kalenderen, vil dette blive prins Sverre Magnus’ første soloopgave, siger Caroline Vagle i norsk SE og HØR.
Derudover peger hun på, at det nok er et tegn på nye tider, hvor verden vil se prinsen mere.
