5. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Endelig hjemme igen hos Mette-Marit: Kronprins Haakon har fået en vild oplevelse for livet

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Mega
Kronprins Haakon har langt væk fra Norge fået en kæmpe oplevelse, som han aldrig nogensinde vil glemme. Nu er kronprinsen hjemme igen og sætter ord på helt unikke indtryk.

Norges kronprins Haakon er netop vendt hjem til sin elskede kronprinsesse Mette-Marit efter at have krydset Grønlands indlandsis med ski og kite som en del af en helt særlig ekspedition i selskab med forskere og eventyrere.

Kronprins Haakon fortæller om oplevelsen på isen

– Når du står dér på isen, virker den næsten uendelig, siger kronprinsen om sin oplevelse og fortsætter.

– Men det er den ikke. Det går an at bevæge sig over den bare ved hjælp af vinden i løbet af to ugers tid. Det virker utrolig, at det kan lade sig gøre, kommer det fra kronprinsen, der opfordrer alle til at passe på Grønlands Indlandsis, som smelter på grund af menneskeskabte klimaforandringer.

Har tilbagelagt over 1200 kilometer

De seneste to uger har Haakon og ekspeditionens medlemmer tilbagelagt hele 1228 kilometer fra Ilulissat i vest til Daneborg i øst.

Ekspeditionens mål er at sprede kundskab om polarhistorien og om den vigtige forskning, som er i gang i Arktis.

Læs mere om: