
Fællesdans og ansigtsmaling: Prinsesse Ingrid Alexandra gav den gas på festival

Lørdag formiddag fik børnefestivalen Miniøya fint, royalt besøg, da prinsesse Ingrid Alexandra kom forbi.
Besøget kom i stand, efter 21-årige Ingrid Alexandra havde modtaget en invitation fra de to 9-årige festivalchefer Thelma og Ingeborg.

De to piger havde skrevet et brev og lavet nogle tegninger til prinsessen i håb om, at hun ville besøge deres festival - en invitation, hun hurtigt takkede ja til.
Og det var en prinsesse i højt humør, der her til formiddag indtog festivalen i meget afslappet påklædning.
Ifølge norsk Se & Hør, der var til stede på festivalen, blev hun på scenen bedt om at forholde sig til en række dilemmaer, hvor det blandt andet kom frem, at hun foretrækker is fremfor kage.

Derudover viste hun også sine dansetrin frem og fik malet en regnbue i ansigtet.

Det var altså en prinsesse, der gik all in, hvilket skabte stor glæde hos de mange børn på festivalen.

