16. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Første gang nogensinde: Prinsesse Ingrid Alexandra fanger en hel nations opmærksomhed

Prinsesse Ingrid Alexandra
Prinsesse Ingrid Alexandra
Foto: Martin Høien
Her til aften tog prinsesse Alexandra af Norge ordet til festmiddagen i anledning af prinsessens myndighedsdag. Med talen fangede Ingrid Alexandra en hel nations opmærksomhed.

Klokken 19.00 blev regeringens festmiddag for prinsesse Ingrid Alexandra indledt, og lidt efter holdt statsminister Jonas Gahr Støre en tale for fødselaren.

Klokken ca. 19.47 var tid til, at aftenens royale hovedperson selv tog ordet for at levere sin 18-års tale foran det store selskab til festmiddagen på Deichman Hovedbibliotek Bjørvika i Oslo samt for resten af Norge, der fulgte med på landsdækkende tv.

Prinsesse Ingrid Alexandra rejste sig

I talen takkede prinsesse Ingrid Alexandra alle for den store opmærksomhed, og hun kaldte aftenen med festmiddag for "magisk".

- Jeg føler mig vældig heldig, sagde prinsessen desuden.

Det var en stor oplevelse at se og høre Ingrid Alexandra gøre det så flot i sin første store tale af denne slags til en begivenhed af så markant format – det klarede hun flot...ja, faktisk 100% perfekt!

Stolthed i familien

Og dermed gjorde hun hele sin familie stolt samtidig med, at hele Norge også var begejstrede for den 18-årige prinsesses præstation.

Klokken ca. 21.25 forlader den kongelige familie festen for at komme hjem og hvile ud til fredagens store royale gallamiddag på Det Kongelige Slot i Oslo, hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er blandt gæsterne.

Følg med på Danmarks Royale Website

BILLED-BLADET er i Oslo for at følge både torsdag og fredags fornemme fejring af Ingrid Alexandras myndighedsdag.

Du kan følge med i den store royal fest i Oslo lige her på billed-bladet.dk.

Læs mere om: