
Glædeligt syn: Pludselig dukkede kronprinsesse Mette-Marit op

Mandag aften dukkede kronprinsesse Mette-Marit af Norge pludselig op i Kulturkirken Jakob i Oslo.
Arrangementet var udsolgt, men der var heldigvis plads til kronprinsessen, som skulle læse prologen til aftenens oplæsning op.
I løbet af aftenen skulle NRK-podcasten "Leseklubben" nemlig stå for en oplæsning af bogen "Stargate - en julehistorie".
Kronprinsessen havde fokus på alle
Podcasten ønsker at nå bredt ud til dem, som allerede elsker at læse, men håber også at ramme nogle af dem, som ikke helt har fundet glæden ved det endnu.

Ved arrangementet var der et stort fokus på jul, ligesom der også blev læst en julehistorie op.
Trods den hyggelige atmosfære, så satte kronprinsesse Mette-Marit et seriøst fokus på netop højtiden.

Ifølge Dagbladet sagde hun nemlig et par ord til dem, der ikke nødvendigvis glæder sig til jul:
- Jeg synes, at alle dem, der frygter julen, skal finde en, der kan støtte dem lidt. Vi kan ikke klare alt alene, men vi er nødt til at finde hinanden. Jeg synes, det er det vigtigste, fortæller hun til Dagbladet.
Mette-Marit har optrådt ved flere store begivenheder, men har ellers levet et efterår mere tilbagetrukket grundet hendes lungerehabilitering i forbindelse med sygdommen lungefibrose.
Det glædede derfor nok mange nordmænd, at se kronprinsessen mandag aften.
