Haakon og Mette-Marit har valgt romantisk dato til deres dobbelte 50-års fødselsdag

I år fylder både kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit 50 år, og det har det norske ægtepar valgt at fejre ved flere begivenheder.
Først vil de markere deres 50-års fødselsdage med fem rejser rundt i Norge, hvor de vil besøge steder, de gerne vil fremhæve ved landet.
Kronprins Haakon skyder allerede fejringen i gang den 8. februar, hvor han rejser alene til kommunen Stord. På de resterende fire rejser er det meningen, at kronprinsesse Mette-Marit også vil deltage.
Romantisk dato for festen
Den helt store fødselsdagsfest vil være en ”baggårdsfest” på slottet, skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.
Her vil gæster fra hele Norge blive inviteret til at ”fejre det Norge, vi sammen har bidraget til at skabe gennem disse 50 år”, som kongehuset skriver det.

Kronprinsesse Mette-Marit taler om sine børn med gråd i stemmen: Jeg frygter det sådan
Datoen for den store baggårdsfest har en helt særlig betydning for kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Parret har nemlig valgt at lægge festen på deres 22-års bryllupsdag, den 15. august.
Se de bedste billeder fra deres bryllup i linket herunder.

Tillykke med bryllupsdagen: De bedste billeder fra kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits romantiske bryllup