Haakon og Mette-Marit styrede kagebod
De norske royalister fik forleden en sjælden chance for at smage Mette-Marits berømte kanelboller, som hun ellers kun plejer at bage sammen med børnene, når der er fødselsdag.
Anledningen var en stor norsk indsamling til velgørenhedsorganisationen Care, og Haakon og Mette-Marit ydede deres bidrag ved at slå en klassisk kagebod op ved lågen til den kongelige residens Skaugum, fortæller norsk Se og Hør.
Ved lågen kunne folket købe de berømte kanelboller, nylavede vafler samt æblejuice lavet af slottets æbler, og det var kronprinsparret selv, der stod for serveringen.
Trods de rimelige priser på fem kroner for bollerne og ti kroner for æblejuice, lykkedes det Haakon og Mette-Marit at indsdamle 11.076 kroner til det gode formål. Boden var åben fra 11.30 til 16.