
Havde lånt den af mor: Prinsesse Ingrid Alexandra lyste op i luksuriøs uldfrakke

Traditionen tro var kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit til juleaftensgudstjeneste i Uvdal Kirke.
Kirken ligger nemlig tæt på kronprinsfamiliens private hytte, hvor de ynder at holde deres juleaftener.
Med til juleaftensgudstjenesten var også deres to fælles børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Prinsesse Ingrid Alexandra studerer for øjeblikket i Australien, hvor hun læser samfundsvidenskab med fokus på internationale forhold og politisk økonomi på University of Sydney.
Men lige for tiden er hun hjemme i Norge, hvor hun nyder juleferien sammen med sin familie.

Til gudstjenesten juleaften havde den norske prinsesse været en tur i sin mors klædeskab. Prinsesse Ingrid Alexandra bar nemlig en luksuriøs uldfrakke, som hendes mor også har båret flere gange i løbet af året.
Ifølge den royale modeblog UFO No More er den elegante frakke med bindebånd fra det italienske luksusmærke Max Mara.

