Hemmelighedsfuld prinsesse Märtha Louise på den røde løber: Jeg er så stolt!
Prinsesse Märtha Louise var utrolig chik, da hun deltog i det norske Elle magasins årlige sommerfest, der denne gang fandt sted i Villa Heftye i Oslo.
På den festlige aften var hun nemlig klædt i eget smart design fra sit mærke Hést.
Ifølge det norske magasin Klikk ville hun dog ikke afsløre, hvornår andre kan være så heldige at få fat i sættet, der ikke er ude i butikkerne eller på hjemmesiden endnu.
Grunden til, at det netop var det fine sæt, hun bar, kunne meget vel være, fordi hun netop havde været til et photoshoot hos Hést.
"For en fest! @ellenorge Så stolt af at være i eget design. Sjovt!", skriver prinsesse Märtha Louise til billeder fra festen, som hun har delt på sin Instagram, og som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
I hele taget så prinsesse Märtha Louise glamourøs ud med flot make up og store bløde krøller.
Skoene var fra Gucci.
Med til festen var også prinsesse Märtha Louises forlovede Shaman Durek.
Han skrev søde ord til prinsessen i kommentarfeltet til opslaget:
"Du er så smuk. Der er ingen så særlig som du, min skat. Du er min sol og måne."