31. okt. 2022
Af Christinna Braun

Herligt klip: Kong Harald får dronning Sonja til at græde af grin

Dronning Sonja og kong Harald.
Dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Harald er mester i at hælde vittigheder ud af ærmet.

Der har aldrig været tvivl om, at Norges kong Harald er en spøgefugl.

Især over for hustruen, dronning Sonja, har han altid en kæk bemærkning, der kan få det store smil frem.

I programmet ”Året med kongehuset” for nogle år siden, talte kong Harald og dronning Sonja om den norske researchstation i Antarktis, og her spurgte Harald sin hustru, om den ikke var opkaldt efter hende.

Kong Harald: Den blev opkaldt efter dig, gjorde den ikke?

Dronning Sonja: Nej, det blev den ikke, den hedder Troll (Trold, red.)

Kong Harald: Ja, præcis

Dronning Sonja græd af grin

Selvom kong Harald nu er fyldt 85, har han bestemt ikke mistet sin humor, og han kan stadig hælde vittigheder ud af ærmet.

Det beviste han, da han og dronning Sonja forleden var værter ved en middag for Stortingets repræsentanter.

Her åbnede kong Harald sin velkomsttale med at tale om, at de på slottet må spare på strømmen.

- Det er muligt, I vil opleve en noget svag belysning herinde i aften. Det er ikke fordi, vi er blevet mere lyssky, men fordi vi må spare på strømmen, begyndte kong Harald sin tale, men det var ordene, der fulgte, der fik dronning Sonja til at græde af grin.

- Hos jer er temperaturen sunket betragteligt, efter Stortingets sauna blev lukket. Lige præcis den spare-mulighed har vi ikke. I stedet undersøger vi muligheden for at putte dronningens overskudsenergi i kabler. Det vil hjælpe os med at fyre op i Slottets kakkelovne, lød det fra kong Harald i talen.

Dronning Sonja kiggede forbavset på sin mand og brød ud i et kæmpestort grin.

Kong Harald selv kiggede kærligt og spøgfulgt på hustruen, da han havde leveret sin vittighed.

Også kronprinsesse Mette-Marit virkede underholdt og både klappede og grinte højt af svigerfars morsomhed.

Se hele talen fra NRK ved at klikke her.

Prinsesse Ingrid Alexandra vild med bedstefars humor

Prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, har flere gange talt om bedste kong Haralds gode humor.

I sit store 18-års fødselsdagsinterview med norske VG blev Ingrid Alexandra spurgt, hvem Norges sjoveste kendis er, og der var hun hurtig til at svare: Bedstefar!

Det var også humoren, hun nævnte, da hun takkede ham i talen til sin 18-års fødselsdagsfejring.

- Kære bedstefar, det er så dejligt at være sammen med dig. Tak for aftenerne på kongeskibet, hvor vi sidder og ser sport og cowboyfilm sammen. Og ikke mindst tak for, at du altid har en god vits, når stemningen er lidt lav.

Læs mere om: