Annonce
4. feb. 2026

Hoffet bekræfter: Kronprinsesse Mette-Marit udsætter sin rejse

Kronprinsesse Mette-Marit havde ellers planlagt en privat rejse, men den er nu udskudt. 
Kronprinsesse Mette-Marit havde ellers planlagt en privat rejse, men den er nu udskudt.
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Den norske kronprinsessen skulle have været på en privat rejse, men den er nu udsat, oplyser hoffet.

Kort før retssagen mod Marius Borg Høiby gik i gang, fortalte kronprins Haakon, at kronprinsesse Mette-Marit ville tage på en privat rejse, og at hun på det tidspunkt endnu ikke havde besluttet sig for, hvor længe hun ville være væk.

Siden er flere af de såkaldte Epstein-filer blevet frigivet, og de tegner et billede af, at kronprinsesse Mette-Marit havde et langt mere nært forhold til den pædofilidømte finansmand, end hun tidligere har givet udtryk for.

Mediestormen har siden raset omkring Mette-Marit, og flere af hendes protektioner er nu i farezonen, ligesom flere betvivler, om hun kan varetage rollen som dronning, når den tid kommer.

Nu melder det norske hof så ud, at kronprinsessen har valgt at udsætte sin rejse.

– Kronprinsessen har udsat rejsen foreløbig, oplyser Sara Svanemyr, der er pressekontakt ved Det Kongelige Hof, i en mail til VG.

Hoffet forklarer ikke, hvorfor hun har valgt at udsætte sin rejse.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.