
Hun ser fantastisk ud: Prinsesse Ingrid Alexandra stråler i helt ny dragt

Der er allerede gang i den med fejring af Norges national dag den 17. maj, og hjemme ved Skaugum har kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus taget imod børneoptoget fra Asker.
Alle de kongelige var klædt i nationaldragt, og især prinsesse Ingrid Alexandra tiltrak sig opmærksomhed.

Ingrid Alexandra spreder glæde
Ingrid Alexandra, 21 år, strålede således i sin allernyeste bunad, som nationaldragten kaldes.

- Fantastisk. For allerførste gang kan vi se prinsesse Ingrid Alexandra i sin bunad fra Bardu og Målselv. Jeg tænker, at der er nogle hjerter oppe i nord, som banker lidt ekstra nu, fordi prinsessen bærer sin splitternye bunad! En fin hyldest til området, hun har boet i det seneste krævende år, siger Se og Hør Norges kongehusekspert Caroline Vagle.
Det seneste års tid har Ingrid Alexandra færdiggjort sin uddannelse i hæren.
