16. jun. 2022
Af Christinna Braun

I dag er gæstelisten privat og afdæmpet: I morgen finder Europas kongelige deres diademer og gallakjoler frem

Prinsesse Ingrid Alexandra. 
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Ritzau Scanpix
Norges prinsesse Ingrid Alexandra inviterer til kæmpe kongelig 18-års fødselsdag.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit af Norge kunne den 21. januar i år fejre, at deres datter, prinsesse Ingrid Alexandra, fyldte 18 år.

På grund af corona blev den helt store fejring i anledning af myndighedsdagen skubbet til sommer, og festen er fordelt over to dage, den 16. og 17. juni.

Torsdag den 16. juni er et mere afdæmpet festarrangement, hvor regeringen markerer prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag på Oslos hovedbibliotek Deichman Bjørvika.

Dagen efter, fredag den 17. juni, er der diademer og gallakjoler for alle pengene, når prinsesse Ingrid Alexandra inviterer til gallamiddag på Det Kongelige Slot i Oslo.

Kongelige gæster fra Europa

Der kommer masser af kongelige gæster til prinsesse Ingrid Alexandras store fest, heriblandt Danmarks kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maxima med datteren prinsesse Amalia samt Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Prinsesse Ingrid Alexandras farfar og farmor, kong Harald og dronning Sonja, er værter ved festen på Det Kongelige Slot i Oslo, og udover kongeparret kommer også prinsessens forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, samt fasteren prinsesse Märtha Louise.

Også kong Haralds søster prinsesse Astrid, fru Ferner, deltager i gallamiddagen på slottet den 17. juni.

Læs mere om: