8. maj. 2023
Af Lene Skriver Bak

Kong Harald indlagt igen

Kong Harald. nbsp;
Kong Harald.
Arkivfoto: MEGA
Norske kong Harald er atter indlagt på Rikshospitalet i Oslo.

Den norske konge er sygemeldt, oplyser det norske hof.

Kong Harald, 86, er blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo for at modtage behandling for en infektion.

Indlæggelsen vil efter planen vare nogle dage.

Kongens tilstand er stabil, oplyser hoffet i en pressemeddelelse.

Kong Haralds helbred har været skrantende de seneste år, hvor kongen, foruden problemer med mobiliteten, har kæmpet med flere infektioner og deraf følgende indlæggelser, blandt andet i august og lige inden jul sidste år, så der til det sidste var tvivl om, om kongen kunne gennemføre den traditionelle nytårstale.

Kongen har desuden fået ny hjerteklap, lige som den norske monark har været ramt af corona og i flere omgange har måttet lade sig operere for hudcancer.

Læs mere om: