21. feb. 2023
Af Malan Joensen

Kong Harald meget lykkelig på nyt billede: Lægger du mærke til den søde detalje?

Kong Harald og dronning Sonja i 2022.
Kong Harald og dronning Sonja i 2022.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Den norske kong Harald kan tirsdag fejre sin 86-års fødselsdag.

Det norske kongehus har tirsdag formiddag offentliggjort et nyt billede af kong Harald på deres hjemmeside og sociale medier, der er taget i en helt særlig anledning.

Kong Harald fylder i dag 86 år, og i den anledning har hoffets ansatte skænket kongen en yderst original og betænksom gave - de har nemlig genfundet og fået restaureret hans gamle Husqvarna "lett motorsykkel", som køretøjet betegnes på norsk.

På det nye billede af fødselaren ser det ud til, at kong Harald er meget glad for den fine fødselsdagsgave, som blev overrakt til ham på hans hyggelige kontor.

I teksten ved billedet gemmer sig en sød detalje allernederst - det viser sig nemlig, at det er kong Haralds elskede hustru dronning Sonja, der har taget billedet af den storsmilende konge med sit nye køretøj.

Der står "Foto: Hennes Majestet Dronningen" til sidst i opslaget på Instagram.

Endnu er der ikke meldt noget officielt ud om, hvordan kong Harald skal fejre dagen, men ifølge kongehusets kalender er der ikke nogen officielle opgaver for fødselaren, så måske kan skal prøve at køre en tur på det nyrestaurerede køretøj.

Se billedet som dronning Sonja har taget af den lykkelige kong Harald inde i artiklen herunder:

Læs mere om: