
Kong Harald og dronning Sonjas barnebarn dukkede op på tv: Med i populært program

Nu kan kong Harald og dronning Sonja følge deres barnebarn på skærmen.
Deres datter, prinsesse Märtha Louise, er mor til tre døtre, og den mellemste, Leah Behn, medvirker i et yderst populært tv-program.
Tidligere på året afslørede 20-årige Leah Behn, at hun er med i den nye sæson af ”Forræder” i Norge.
Den norske udgave af ”Forræder” havde premiere fredag den 5. september på TV 2 Norge, og i den anledning har hun delt et opslag på Instagram.
I en story, der forsvinder efter 24 timer, har Leah Behn delt de første billeder af sig selv fra programmet.
Der er både billeder, hvor hun sidder ved ”Forræder”-bordet, og et billede, der er taget udenfor, hvortil hun skriver, at hun var nervøs og helt i krise!

Hvor langt kong Harald og dronning Sonjas barnebarn kommer i sæson 5 af programmet, må tiden vise.
Leah Behn har i flere år arbejdet som makeup- og modeinfluencer, og hun stod bag sin mor prinsesse Märtha Louises brude-makeup i august 2024, da hun blev gift med Durek Verrett.

