3. jun. 2025
Af Maria Hoang

Kong Harald set med forbinding om armen: Nu forklarer kongehus

Masaki Kashiwara og kong Harald. 
Masaki Kashiwara og kong Harald.
Foto: Ole Berg-Rusten/AFP/Ritzau Scanpix
Norges konge er for nylig blevet set med en form for forbinding om det ene håndled.

88-årige kong Harald er de seneste år blevet ramt af en række helbredsmæssige problemer, men det forhindrer ham ikke i at passe sine royale pligter.

Således uddelte han for nylig Abelprisen til den japanske matematiker Masaki Kashiwara og udover stokken, som efterhånden er fast inventar hos kongen, så var der også noget andet, der indikerede, at helbredet skranter.

Om sit højre håndled havde kongen nemlig en forbinding, og kongen havde den ikke på, da han tidligere på dagen modtog Masaki Kashiwara på kongeslottet i Oslo.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-03/20250520-134636-4-5726x3817ma.jpg
Kong Harald modtager Masaki Kashiwara på slottet – uden forbinding om håndleddet.
Foto: Lise Aserud/Reuters/Ritzau Scanpix

Norsk SE og HØR har kontaktet det norske kongehus' kommunikationsafdeling for at høre, hvorfor kongen har forbinding om håndleddet.

– Støtteskinnen bruges i perioder med håndledssmerter, skriver Sara Svanemyr, der er kommunikationsmedarbejder hos det norske kongehus, i en mail til det norske ugeblad.

Mere om: