Kong Harald sygemeldt: Her så vi ham sidst

Fredag morgen blev kong Harald, 83, indlagt på Rigshospitalet i Oslo med åndrætsbesvær.
Men det er ikke mere end et døgn siden, at kong Harald sidst viste sig veloplagt på en kongelig opgave.

Sammen med hustru og søn
Således markerede kong Harald sammen med kronprins Haakon, 47, og dronning Sonja, 83, torsdag den 24. september afslutningen på denne sæson med Kongeskibet Norge.

Det at kong Harald var på officiel opgave så sent som i går viser, hvor uventet indlæggelsen har været.
Kong Harald har sammen med resten af familien været en del rundt i Norge med det kongelige skib denne sommer.
Kongeskibet var en gave fra det norske folk til kong Haakon VII i 1947 og har sidenhen været flittigt brugt af både kong Olav og kong Harald.