10. maj. 2022
Af Lene Skriver Bak

Kong Harald uddelte fars pris for 30. gang: Her er den særlige forbindelse til hans elskede mor

Kong Harald. Kronprins Olav og kronprinsesse Märtha ved brylluppet i 1929.
Kong Harald. Kronprins Olav og kronprinsesse Märtha ved brylluppet i 1929.
Arkivfoto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff og Wikimedia Commons
Kong Harald uddelte sin fars kræftforskningspris for 30. gang

Kong Harald var bare 17 år, da hans mor, kronprinsesse Märtha, døde af cancer i 1954.

Hans far, den daværende kronprins Olav, mistede sit livs kærlighed og levede alene frem til sin død i 1991, fra 1957 som konge.

Året efter kong Olavs død blev Kong Olav Vs kreftforskningspris, der har til formål at styrke kræftforskningen i Norge, oprettet og siden er den blevet uddelt af hans søn 30 gange.

Prisen uddeles hvert år til en kræftforsker eller en gruppe forskere, der har bidraget til at fremme kvaliteten og omfanget af norsk kræftforskning, oplyser det norske hof.

Jubilæumsårets prismodtager er genetiker, professor ved Oslo Universitet og Oxford University samt leder af Institutt for kreftgenetikk og informatikk ved Oslo universitetssykehus, Håvard E. Danielsen.

Kong Harald har selv kæmpet mod cancer. Kongen blev opereret for blærecancer tilbage i december 2003.

Læs mere om: