Kong Harald: Vi må passe ekstra godt på børnene
I lyset af corona-situationen, der påvirker alle mennesker på tværs af landegrænser i denne tid, har Norges kong Harald, 83, været på TV og holde en tale til sit land.
"Kære alle sammen. Vi befinder os i en situation, som både er uvirkelig, fremmed og skræmmende for os alle. Vi kan hverken genkende vores hverdag eller verden rundt omkring os. Og vi står stadig kun ved begyndelsen af noget, vi ikke til fulde kender konsekvensen af endnu," sagde kong Harald blandt andet.
I talen opfordrede han blandt andet kraftigt til, at man lyttede til myndighedernes anvisninger:
"Nu er vores allervigtigste opgave at forsøge at bremse den dramatiske udvikling - ved at følge de påbud, som myndighederne giver. Vi kan være taknemmelige for, at vi har politiske ledere og fagmyndigheder med mod og kundskab til at møde situationen med ærlighed og realisme".
Kong Harald havde også en bøn til, at vi passer på børnene i denne situation:
"Mine tanker og bønner er hos jer alle nu (...). Hos alle børn - som måske er særligt ængstelige nu - og som vi må passe ekstra godt på."