14. mar. 2024
Af Sofie Nymand

Kongehus melder ud: Kong Harald er udskrevet

Kong Harald
Kong Harald
Foto: Hanne Juul
Efter en hård omgang er kongen nu udskrevet. Det oplyser kongehuset, som samtidig byder på mere nyt om situationen i kongefamilien.

Kong Harald er blevet udskrevet.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelese.

"Hans Majestæt Kongen er i dag udskrevet fra Rikshospitalet og har det godt."

Meldingen kommer efter længere tids bekymring, hvor den 87-årige konges helbred har været svækket.

I februar endte en ellers hyggelig solferie i Malaysia i et mareridt, da han pludselig blev syg med en infektion og skulle indlægges. Efterfølgende har hans livlæge kunne fortælle, at det var alvorligt – især med tanke på kongens høje alder. Og alvoren blev da også understreget, da kong Harald vendte hjem til Norge søndag den 3. marts i et evakueringsfly og derefter fragtet direkte til Rikshospitalet i Oslo.

Her har været indlagt indtil nu, hvor han for et par dage siden fik indopereret en pacemaker.

Det har været en hård omgang for kong Harald, og der er ikke noget at sige til, at kongen nu har brug for hvile. Derfor meddeler det norske kongehus samtidig, at hans sygemelding forlænges. Dette har betydning for kongens søn, kronprins Haakon, som fortsætter med at varetage kongens opgaver som kronprinsregent.

"Kongen er sygemeldt til og med mandag den 8. april for hvile og restitution," skriver kongehuset.

Læs mere om: