
Kongehuset melder ud: Kronprinsesse Mette-Marit trækker sig

Kronprinsesse Mette-Marit kunne i 2018 dele den triste nyhed, at hun lider af den kroniske sygdom lungefibrose.
Det er en sygdom, der fra tid til anden sætter begrænsninger for, hvad kronprinsessen kan i det daglige, og som i høj grad influerer på energiniveau og arbejdsevne.
Nu er der så brug for, at kronprinsesse Mette-Marit i en periode sætter arbejdet helt på pause.
Det meddeler det norske kongehus fredag formiddag.
I en pressemeddelelse lyder det således:
"Hennes Kongelige Høyhet Kronprinsesse Mette-Marit vil fra begynnelsen av oktober gjennomføre en måneds lungerehabilitering i Norge.
Kronprinsessen skal derfor ikke utføre offisielle oppdrag i oktober, men det planlegges med enkelte unntak, som middagen for stortingsrepresentantene på Det kongelige slott 23. oktober.
Kronprinsessen gjenopptar etter planen sitt offisielle arbeid i november."
Det vil med andre ord sige, at man håber på, kronprinsesse Mette-Marit kan deltage i gallamiddagen på slottet den 23. oktober, men ellers er sygemeldt oktober måned.
Hvad denne lungerehabilitering helt præcist går ud på, oplyses ikke. Blot at det foregår i Norge.
Lungeforeningen i Danmark skriver blandt andet således om lungerehabilitering:
"Lungerehabilitering består af fysisk træning, fysioterapi og evt. undervisning i hvordan du bedre kan håndtere din hverdag med din lungesygdom."


