4. sep. 2020
Af Marianne Singer

Kongelig konfirmation: Eksklusiv gæsteliste afsløret

Den norske kronprinsfamilie. 
Den norske kronprinsfamilie.
Foto: Mega
Det er en lille nøje udvalgt gruppe af gæster, der er inviteret med til prins Sverre Magnus' konfirmationsgudstjeneste i weekenden.

Det har helt sikkert ikke været nemt for prins Sverre Magnus, 14, og hans forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, at skulle vælge, hvem der må komme med ind til hans konfirmationsgudstjeneste på lørdag den 5. september.

https://imgix.billedbladet.dk/f3542d3fc844dd00ed7d7b2be974bfa35c04d61e1e156.jpg
Prins Sverre Magnus.
Foto: Julia Naglestad, Det kongelige hoff

For ligesom hos mange andre konfirmander er der også her sat begrænsninger på antallet af gæster på grund af coronakrisen.

Særligt udvalgte

Nu har NTB, ifølge det norske Dagbladet, afsløret, hvem de heldige gæster er på den store dag.

Således ser den kongelige gæsteliste således ud (i parantes deres forbindelse til Sverre Magnus):

Kronprinsen og kronprinsessen (forældre)

Prinsesse Ingrid Alexandra (storesøster)

Marius Borg Høiby og Juliane Snekkestad (storebror og hans kæreste)

Kongen og dronningen (bedsteforældrene)

Marit Tjessem (mormor)

Prinsesse Märtha Louise (faster)

Per Høiby (onkel)

Kristin Høiby (moster)

Leah Isadora Behn (kusine)

Julia Høiby (kusine)

Espen Høiby (onkel)

Bjørn Stensland (ven af kronprins Haakon, fadder ved prins Sverre Magnus' dåb)

Marianne Gjellestad (kronprinsessens veninde og fadder ved prins Sverre Magnus' dåb)

Fejrede også sidste weekend

Det er ikke lang tid siden, at den kongelige familie sidst fejrede en konfirmation.

Således blev prinsesse Märtha Louises datter, Lea Isadora, 15, konfirmeret sidste weekend.

Den kongelige konfirmation bliver sendt direkte fra Asker Kirke fra klokken 15.45 på NRK1.

BILLED-BLADET dækker den store kongelige fejring fra start til slut med flotte billeder og alt det nyeste om konfirmationen på vores hjemmeside og du kan derudover glæde dig til en stor reportage i vores kommende nummer.

Læs mere om: