17. sep. 2010
Af af Jan Bergman

Kronprins Haakon støtter sin udskældte søster

Kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise
Kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise
Arkivfoto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprins Haakon rykker nu ud med fuld støtte til sin søster, oven på uvejret omkring prinsessens kontroversielle englekursus og samtaler med døde personer.

- Hun er en ansvarsfuld person som tænker på alle omkring sig, fortalte kronprins Haakon om sin søster, prinsesse Märtha Louise.

Prinsesse Märtha Louise kom for alvor i strid modvind, da hun i mandags udtalte, at hun har evner til at samtale med de døde.

Onsdag deltog kronprins Haakon i en ungdomskonference "Respekt", og i sin åbningstale gik kronprinsen til modangreb på alle dem, som de sidste dage har kritiseret hans søster prinsesse Märtha Louise.

Kronprins Haakon advarede mod at bagtale, og opfordrede samtidigt deltagerne på konferensen til at "fremsnakke" om hinanden i stedet for, skriver VG.no.

- Derfor vil jeg "fremsnakke" om min søster. Hun er en ansvarsfuld person som tænker på alle omkring sig. Jeg vil ikke gå ind i detaljer, da I jo ved hvad jeg taler om, sagde Haakon.

Hoffets kommunikationschef, Marianne Hagen, ønsker ikke at kommentere på, om kronprinsens udspil har været diskuteret i kongehuset på forhånd.

Læs mere om: