16. nov. 2013
Af dkeditorial

Kronprins Haakon udnævnt til admiral og general

Kronprins Haakon.
Kronprins Haakon.
Foto: AOP
Fredag fik den norske kronprins Haakon lidt flere titler at smykke sig med.

Den norske kronprins Haakon har fredag fået et par nye titler at smykke sig med. Men det er ikke hvilke som helst titler, for den norske regering har nemlig udnævnt ham til admiral i Sjøforsvaret, general i Hæren og general i Luftforsvaret. Det skriver det norske Forsvar på sin hjemmeside. Udnævnelserne sker helt i tro med gamle traditioner, hvor den norske kronprins får disse titler ved fyldt 40 år - og kronprinsens far, kong Harald, blev også udnævnt til general og admiral, da han var kronprins i 1977.

– Kongens og kronprinsens bånd til Forsvaret værdsættes meget højt. Kongehusets stærke og samlende kraft, når nationen sættes på prøve, som det skete under anden verdenskrig, er en ledestjerne for os i forsvaret, udtaler forsvarschef Harald Sunde i forbindelse med udnævnelsen.

Kronprins Haakon bliver som konge engang den højestbefalende i Forsvaret. Han har en militær uddannelse fra den norske søfartsskole, som han afsluttede i 1995.

Læs mere om: