28. sep. 2022
Af Christinna Braun

Kronprinsesse Mette-Marit afbrød officielt besøg på grund af bivirkninger

Kronprinsesse Mette-Marit. 
Kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mette-Marit måtte afbryde det officielle besøg tidligere end planlagt.

Norges kronprinsesse Mette-Marit var tirsdag på officielt besøg i Stella Røde Kors Kvindecenter.

Her besøgte kronprinsessen centeret i Oslo i anledning af dets 10-års jubilæum, og der var lagt op til en god dag med aktiviteter og kage.

Stella Røde Kors Kvindecenter tilbyder hjælp og støtte til kvinder i sårbare situationer med bl.a. samtalegrupper og norskundervisning.

Kronprinsesse Mette-Marit mødte under besøget både frivillige og kvinder, som bruger centerets tilbud.

Kronprinsesse Mette-Marit afbrød besøget

Desværre måtte den 49-årige kronprinsesse Mette-Marit afbryde besøget på kvindecenteret.

Ifølge det norske kongehus skyldes det bivirkninger fra det medicin, kronprinsessen tager for sin kroniske lungesygdom, lungefibrose.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

Det skriver det norske kongehus på Instagram.

Det var i 2018, kronprinsesse Mette-Marit meldte ud om sin sygdom.

- Jeg har i en del år lejlighedsvis haft udfordringer med helbredet, og nu ved vi mere om, hvad de bunder i. Tilstanden gør, at min arbejdsevne vil variere.

- Kronprinsen og jeg vælger at informere om det nu, blandt andet fordi det fremover vil være nødvendigt at planlægge perioder uden officielt program. I forbindelse med behandling, og når sygdommen er mere aktiv, vil det være nødvendigt, forklarede kronprinsesse Mette-Marit i pressemeddelelsen fra 2018.

Mere om: