
Kronprinsesse Mette-Marit afslører forværring i sygdommen: Hendes valg af halskæde virker langt fra tilfældig

Kronprinsesse Mette-Marits kroniske sygdom lungefibrose har udviklet sig i en negativ retning, og kronprinsessen forbereder sig nu på at skulle have en lungetransplantation.
Det fortæller hun i NRK's "Året med kongefamilien", og her til morgen har det norske kongehus også udsendt en pressemeddelelse med den triste udvikling.
I interviewet med NRK sidder hun sammen med sin mand, kronprins Haakon, der naturligvis også er berørt over situationen.

Og netop hendes store støtte Haakon sender hun også en diskret kærlighedshilsen til i interviewet.
I det store interview er hun nemlig iført en ganske særlig guldhalskæde med et diamantbesat "H" i midten, hvilket med al sandsynlighed står for Haakon.

En rørende detalje midt i den triste nyhed - og et klart signal om, hvor vigtig Haakon er og har været for hende i den svære tid.

