22. okt. 2012
Af af Preben Petersen

Kronprinsesse Mette-Marit i nyt flydrama

Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: AOP
Den norske kronprinsesse Mette-Marit bliver konsekvent straffet, når hun prøver at trodse sin flyskræk.

Der var tyk tåge i lufthavnen i München, da den lille propelflyver, der fragtede en del af de norske kongelige hjem fra brylluppet i Luxembourg i weekeden, skulle lande. Med om bord var Norges kong Harald og dronning Sonja samt kronprinsesse Mette-Marit, der havde valgt at tage hjem lørdag.

Kronprinsesse Mette-Marit har aldrig lagt skjul på, at hun lider af flyskræk, men indimellem bider hun angsten i sig og flyver alligevel.

Den tykke tåge resulterede i en meget hård landing i München, og det forskrækkede den norske kronprinsesse ganske betragteligt, fortæller en medpassager til norsk Se og Hør.

Forrige gang, Mette-Marit forsøgte at overvinde sin flyskræk, brød en motor sammen, og kronprinsessen måtte sidde ude hos piloterne for at blive beroliget.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tog hjem fra brylluppet om søndagen med samme fly som kronprins Haakon.

Læs mere om: