22. mar. 2011
Af af Annelise Weimann
Kronprinsesse Mette-Marit og Haakon til bryllup i Monaco

Norges muntre kronprinspar kommer helt sikkert til at sætte deres præg på bryllupsfesten i Monaco.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mette-Marit glæder sig til at tage med sin mand til kongeligt bryllup i Monaco.
Det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit, har ikke længere grund til at være ærgerlige over, at det ikke er dem, men kong Harald og dronning Sonja, der skal til bryllup i England den 29. april, når prins William og Kate Middleton gifter sig.
Haakon og Mette-Marit skal i stedet repræsentere det norske kongehus, når fyrst Albert gifter sig med sin smukke kæreste, Charlene Wittstock, i Monaco.
Det bliver et storslået bryllup, hvor den borgerlige vielse finder sted den 1. juli og den kirkelige velsignelse dagen efter.
Der er inviteret omkring 3500 gæster, og begge dage er erklæret helligdage i det lille land.