Kronprinsesse Mette-Marit svigtede ikke børnene på trods af influenza
Kronprinsesse Mette-Marit elsker at være udendørs, men i går, den 10. marts, ville hun måske have foretrukket at ligge under en varm dyne, da hun var ramt af lidt influenza.
Men det stoppede nu ikke kronprinsesse Mette-Marit, som ikke ville skuffe børnehavebørnene ved Geitmyra madkulturcenter i Oslo, som hun besøgte i forbindelse med Børnehavedagen og Friluftlivets År.
Da kronprinsesse Mette-Marit ankom til centeret, blev hun hurtigt omringet af de begejstrede børn, der gav hende plakater med foreslag til udendørsaktiviteter for hele kongefamilien.
Kronprinsesse Mette-Marit besvarede spørgsmål
Nogle af de interesserede børn havde spørgsmål til kronprinsessen, og en spurgte, hvor mange kjoler hun havde.
Til det grinede kronprinsesse Mette-Marit og svarede, at hun ikke går i kjoler hver dag, skriver norsk Se og Hør.
Kronprinsesse Mette-Marit afsluttede besøget lidt før tid på grund af sygdommen, skriver norsk Se og Hør.
Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet).