6. aug. 2013
Af Helle Skram de Fries

Kronprinsesse Mette-Marits kjoler deler den norske befolkning

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Foto: Martin Høien/Billed-Bladet
Debatten om den norske kronprinsesses kjoler er atter blusset op i Norge.

En udtalelse fra kronprinsessen i Dagbladet Magasinet har sat gang i debatten om Mette-Marits kjoler. Tidligere er kronprinsessen blevet kritiseret for at klæde sig for kedeligt.

Men når hun så møder op i flotte designerkjoler, er der røster, som mener, hun enten skal købe kjolerne selv, eller oplyse om hun får dem i gave.

Ifølge en undersøgeles refereret på min.mote.no har næsten 50 procent en negativ holdning til, at de store tøjdesignere giver deres tøj væk til Mette-Marit.

Men det vil så også sige, at 50 procent synes, det er helt okay.

Det er Mette-Marits udtalelse i starten af juli om, at ”når folk bare er optaget af, hvilke kjoler og sko, jeg har på, er der noget frygtelig galt”, der har udløst den nye debat.

Kronprinsesse Mette-Marit har en flot garderobe, der indeholder kjoler fra både Valentine, Pucci og Giambattista Valli. Flere kendte som verdens mest eksklusive design og specialsyede til kronprinsessen.

Ved den svenske prinsesse Madeleines bryllup i Stockholm tidligere på året bar hun netop en kjole fra Pucci.

Historiker og kongeekspert Trond Norén pointerer i min.mote.no, at kongehuset forventes at fremvise pragt.

-Det stammer fra renæssancen, men er nok blevet underspillet i Norge, hvor kongehuset har kørt en enkel stil, siden landet blev uafhængigt i 1905. Men det er blevet mere eksklusivt de seneste år.

Da kronprinsessen ved sin mands 40-års fødselsdag for nylig fik spørgsmål vedrørende sin garderobe, svarede hun kort:

-Den tager vi en anden dag, Nu skal vi fejre min mand.

Læs mere om: