8. apr. 2014
Af Malan Joensen
Kronprinsesse Mette-Marits søster skal skilles
Kronprinsesse Mette-Marits søster Kristin Høiby og kronprins Haakon fotograferet i juni 2013 i Oslo.
Foto: AOP
Kristin Høiby, der er storesøster til kronprinsesse Mette-Marit, skal skilles fra gemalen Per Olav Bjørnøy.
Den norske kronprinsesse Mette-Marits storesøster, Kristin Høiby, skal skilles fra sin mand. Det skriver norsk SE og HØR.
Kristin Høiby, der med sine 49 år, er ni år ældre end kronprinsesse Mette-Marit, og gemalen Per Olav Bjørnøy, 54 år, er for nyligt flyttet fra hinanden.
Kristin Høiby bekræfter bruddet over for bladet, der erfarer, at der ikke ligger nogen dramatik bag skilsmissen.
Kristin Høiby og Per Olav Bjørnøy har et barn hver fra tidligere forhold og et fælles barn, der alle er voksne. Hele Høiby-familien har efter sigende kendt til nyheden om skilsmissen, skriver SE og HØR.
Kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET