12. mar. 2013
Af Jan Bergman

Märtha Louises mand vil ikke hjem fra London

Prinsesse Märtha Louise med sin kontroversielle forfatter-mand Ari Behn.
Prinsesse Märtha Louise med sin kontroversielle forfatter-mand Ari Behn.
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsessens mand overrasker. Står det til Ari Behn, flytter han aldrig fra London igen.

Da prinsesse Märtha Louise og hendes mand sidste år pakkede sammen og flyttede familien til den pulserende britiske storby, stod det den gang klart, at det kun skulle være for en årrække.

Den beslutning sår Ari Behn nu tvivl om. Prinsessens mand er nemlig faldet så godt til i London, at han slet ikke ønsker at komme derfra igen.

Og får den 40-årige Ari Behn det som han vil, vender han aldrig tilbage til Norge. Det fortæller han i et interview med norske Massiv, ifølge VG.

- Jeg kommer aldrig hjem, fortæller Ari i interviewet, hvor prinsessens mand også kommer ind på hans skyggeside – alkohol.

Ari Behn forklarer, hvordan alkohol forandrer hans personlighed og gør ham ulidelig når han drikker for meget.

- Jeg drikker alkohol i perioder. Det indebærer at jeg har lange stunder hvor jeg er helt afholdsmand. Generelt drikker jeg aldrig når der er børn i huset, fortæller Ari der er far til tre piger, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah.

- Udfordringen er nemlig, at jeg bliver indelukket og mørk hvis jeg drikker for meget. Så bliver jeg præcis så ulidelig, som mange mistænker mig for at være. Det er ubehageligt både for mig og mine omgivelser, erkender en ærlig Ari Behn.

Mere om: