21. okt. 2008
Af af Jan Bergman
Mette-Marit har fået hjernerystelse
Kronprinsesse Mette-Marit må med alt sandsynlighed aflyse resten af sit program i Ukraine, efter et voldsomt fald mandag morgen.
Foto: All Over
Mette-Marits fald mandag morgen, viste sig at være mere alvorligt end først antaget.
Norges kronprinsesse Mette-Marit faldt mandag morgen så uheldigt på sit hotel i Ukraine, at kronprinsessen har pådraget sig en hjernerystelse.
Det står nu fast, at kronprinsesse Mette-Marits fald på hotellet i Kiev, alligevel ikke var helt så udramatisk, som hoffet først antog.
Efter en lægeundersøgelse og en skanning, konstaterer lægerne nu, at Mette-Marit har fået en lettere hjernerystelse, og må aflyse sit officielle program under besøget, indtil videre.
Hoffets informationschef Marianne Hagen fortæller til VG.no, at kronprinsessen er ked af, at hun ikke kan gennemføre sit program.
- Hun har fått besked om at tage den med ro et par dage, tilføjer Marianne Hagen til VG.no.
Ifølge det officielle program rejser kronprinsessen hjem onsdag.