17. okt. 2025
Af Pelle Rigtrup

Midt i rehabiliteringen: Her dukkede kronprinsesse Mette-Marit op

Kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Thomas Fure/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce
Kronprinsesse Mette-Marit gennemfører i denne måned lungerehabilitering, men torsdag aften dukkede hun for første gang i lang tid op til en begivenhed.

I midten af september kom det frem, at kronprinsesse Mette-Marit til oktober ville gennemføre en måneds lungerehabilitering.

Hun lider som bekendt af den kroniske sygdom lungefibrose, og da nyheden kom ud, lagde hun ikke skjul på, at hun skulle have gjort det for et stykke tid siden.

Abonnement på BILLED-BLADET

Vi har derfor ikke set noget til hende i denne måned, og i det norske kongehus' udmelding stod der da også, at hun med meget få undtagelser ikke ville deltage i kongelige opgaver i oktober.

I går blev der dog netop gjort en undtagelse, da hun sammen med kronprins Haakon var til stede ved en aftenmesse i Oslo Domkirke i forbindelse med Den Norske Kirkes undskyldning til homoseksuelle.

Og det var som altid en glad og smilende kronprinsesse, der hilste og sang med i domkirken.

Kronprinsesse Mette-Marit ankom smilende til Oslo domkirke for at deltage i aftenmessen.
Kronprinsesse Mette-Marit ankom smilende til Oslo domkirke for at deltage i aftenmessen.
Foto: Thomas Fure/NTB/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mette-Marit hilste i domkirken.
Kronprinsesse Mette-Marit hilste i domkirken.
Foto: Thomas Fure/NTB/Ritzau Scanpix
Hun havde selskab af ægtemanden kronprins Haakon.
Hun havde selskab af ægtemanden kronprins Haakon.
Foto: Thomas Fure/NTB/Ritzau Scanpix

Mere om: