5. sep. 2020
Af Marianne Singer

Nedtællingen er begyndt: Sådan er dagens kongelige konfirmand

Prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra. 
Prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Julia Naglestad, Det kongelige hoff
Om kun få timer skal kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits søn, prins Sverre Magnus, 14, konfirmeres. BILLED-BLADET har kigget nærmere på dagens hovedperson.

Det er en stor og vigtig dag for prins Sverre Magnus, 14, der lørdag den 5. september klokken 16.00 skal konfirmeres i den lokale Asker Kirke sammen med sine kammerater.

Og det bliver helt sikkert nogle meget stolte og rørte forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der vil overvære gudstjenesten.

For prins Sverre Magnus er blevet en flot ung mand, der ustråler selvsikkerhed og altid opfører sig høfligt overfor alle.

Skreg løs

Allerede fra han var helt lille gjorde han sig bemærket med en stærk personlighed, idet han ved sin dåb i 2006 skreg løs, mens hans mor prøvede at berolige ham.

Blandt dåbsgæsterne var dengang også dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - ingen af dem stod dog faddere.

En anden gang prinsen vakte opmærskomhed var, da han i 2017 ved sine bedsteforældres fælles 80-års fejring i Oslo, lavede den trendy dansebevægelse "dabbing" på slotsbalkonen.

Vild med sport

Prinsen har altid været vild med sport, ligesom resten af familien, og, ifølge kongehuset, vild med at stå på ski, først og fremmest alpint, og køre på cykel, især BMX og cross.

I 2017 gik det dog galt under en cykeltur og han faldt af og brækkede sin ankel.

Prinsen deler også glæden ved vandsport, specielt surfing, med resten af kronprinsfamilien.

Nummer tre i tronfølgen

Mens hans storesøster, prinsesse Ingrid Alexandra, er nummer to i tronfølgen og en del af kongehuset, er prins Sverre Magnus nummer tre og har ikke titlen hans kongelige højhed.

Derfor bliver der heller ikke flaget på hans fødselsdag.

I skole i Oslo

I 2007 begydte prins Sverre Magnus i børnehaven Asker og fortsatte senere på den lokale Jansløkka skole.

I 2014 skiftede prinsen over på Montessoriskolen i Oslo, hvor undervisningen følger de pædagogiske principper grundlagt af den italienske læge Maria Montessori.

Sendes direkte

Den kongelige konfirmation bliver sendt direkte fra Asker Kirke fra klokken 15.45 på NRK1.

BILLED-BLADET dækker den store kongelige fejring fra start til slut med flotte billeder og alt det nyeste om konfirmationen på vores hjemmeside og du kan derudover glæde dig til en stor reportage i vores kommende nummer.

Læs mere om: