6. jun. 2013
Af Preben Petersen

Norges kong Harald løb tør for strøm

Kong Harald
Kong Harald
Foto: AOP
Den norske konge Harald og hans dronning Sonja gik i stå med det norske kongeskib efter at have besøgt en strømproducent.

Flot så det ud, da Norges kong Harald og dronning Sonja stod på dækket af kongeskibet KS Norge og vinkede farvel til de fremmødte på kajen i Bessaker, mens det stolte skib majestætisk begav sig ud på fjorden. Knap så flot så det ud, da skibet gik fuldstændig stå og alt lys gik ud midt i det hele.

Det norske kongeskib var ramt af en komplet strømafbrydelse, fordi der var bøvl med brændstoftilførslen til motorerne ombord.

Kong Harald og dronning Sonja var ironisk nok netop vendt tilbage til skibet efter at have besøgt en vindmøllepark, hvor strømproducenten uden tvivl stolt har fortalt levende og engageret om vedvarende og pålidelig energi.

Kongeskibet har altid et følgeskib med sig i de norske farvande, og man tog hurtigt diverse forholdsregler. Blandt andet blev kongeskibet sat på slæb, hvis det skulle blive nødvendigt. Fejlen i brændstoftilførslen blev dog hurtigt fundet og repareret, så kongeparret kunne fortsætte til øen Stokkøya, hvor de skulle spise middag.

I videoen herunder kan du se, hvordan det ser ud, når kong Harald og dronning Sonja tager på sommertogt.

Læs mere om: