Norsk kongehus delte boller ud til borgerne
En nedlukning af gårdspladsen foran kongeslottet i Oslo, fik tirsdag hoffet til at udkommandere de kongelige gardister til strategiske steder på gangsystemerne i slotsparken.
Ordren lød på at informere de mange tusinde borgere, der dagligt pendler igennem området, at pladsen foran slottet nu lukkes ned.
Som en særlig royal gestus, var gardisterne udstyret med kongeblå plastickasser fyldt med boller til de sultne borgere.
Gardisterne delte bollerne ud og gav samtidigt interesserede borgere nyttig information om hvordan det fremover er nemmest at komme rundt på stisystemerne i slotsparken.
Årsagen til den gennemgribende renovering af slotspladsen skyldes store problemer med det røde grus der ligger spredt ud over området. Læs mere om renovationen her!