Norsk kronprinspar fik uventet deres søn med på job
Prins Sverre Magnus savnede tydeligvis ikke sin skole, da han mødtes med sine forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit i byen Geiranger i det vestlige Norge.
Tværtimod var det en charmerende krudtugle, der uventet havde fået fri fra skole på grund af strejke, og glæden over en dag sammen var gensidig. Mette-Marit lagde ikke skjul på hvor meget hun nød at have sin yngste søn ved sin side og vise ham et af Norges smukkeste naturområder.
Den 6-årig prins overværede en folkefest med musik, så en udstillingen "Staurgale" og smagte diverse kulinariske fortrinligheder. Den lille prins smagte blandt andet både gravet laks og røget laks.
Om prinsesse Ingrid Alexandra også får en dag på togt med mor og far vides endnu ikke.
Efter endt arrangement gik kronprinsparret og Sverre Magnus tilbage til havnen i Geiranger for at gå ombord på kongeskibet, som skal sejle dem videre til Hareid.