14. apr. 2013
Af Preben Petersen

Norske kongebørn på kælketur

Prinsesse Ingrid Alexandra, prins Sverre Magnus og kronprinsesse Mette-Marit
Prinsesse Ingrid Alexandra, prins Sverre Magnus og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: AOP
Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus nød naturen med deres forældre.

Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har nogle store fordele som småbørnsforældre når det kommer til kælkebakker. Mens man herhjemme må tage til takke med overbefolkede høje med en blanding af nedpløjet smatjord og sne, så ser det unægtelig anderledes ud i Norge.

I weekenden havde kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit taget prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus med til Ridderennet i de norske fjelde. Arrangementet kaldes verdens største årlige vinterarrangement og omfatter vintersportskonkurrencer og breddeidræt for de sneglade nordmænd.

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus delte medaljer ud til deltagerne, og bagefter var der hygge med mor far. Familien kælkede, stod på ski og grillede pølser og skumfiduser i det smukke vejr.

Læs mere om: