Tirsdag, 19. april 2022 - af Marianne Singer

Nu er det bekræftet: Prinsesse Märtha Louise klar til Danmark

Prinsesse Märtha Louise, iklædt en Hést-sweater, sammen med sin datter Leah Isadora.  

Prinsesse Märtha Louise, iklædt en Hést-sweater, sammen med sin datter Leah Isadora.  

Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Märtha Louise er snart klar til indtage det danske marked med sin eksklusive tøjkollektion Hést.

For to år siden, i 2020, startede prinsesse Märtha Louise tøjmærket Hést sammen med Monica Sundt Utne og Anne-Kari Bøhaugen.

Og sidste år supplerede de så kollektionen, der især er kendt for sine smukke strikkede design, med strikkebogen "Hést - flot og klassisk strik" i samarbejde med strikkedesigner Lise Christin Jensen. 

Kommer til Danmark

Nu kan også danskerne snart glæde sig til at iklæde sig prinsesse Märtha Louises design, idet Hést-kollektionen udkommer i Danmark til efteråret og foreløbigt kommer til at blive solgt i 15 butikker. 

Det bekræfter prinsessens personlige assistent, Carina Scheele Carlsen, overfor BILLED-BLADET. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at prinsessen indtager det danske marked. 

Tidligere har hun også, i samarbejde med Elisabeth Nordeng, udgivet blandt andet bøgerne "Sensitive børn" og "Englenes hemmeligheder" i Danmark.

Skønne billeder

Prinsesse Märtha Louise har netop delt dejlige billeder af sig selv fra en fotoseance med det norske Tara Magasin, hvor man blandt andet ser hende iført lækre sweatre fra Hést-kollektionen. 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden